Se det mest populære inden for legetøj og find de bedste tilbud.
Læs mere og sammenlign priser her!

3 sjove vinteraktiviteter for børn

Selvom det er vinter, betyder det ikke, at I skal gemme jer væk indenfor. Tværtimod er der masser af sjove vinteraktiviteter, som hele familien kan samles om. I denne artikel får du 3 gode råd til vinteraktiviteter, som egner sig til børn.

Vinteren er den perfekte årstid, når hele familien skal hygge sig. Det kan gøres indenfor med brætspil, ild i pejsen og god musik på anlægget. Det er dog ikke udelukkende indenfor, hyggen behøver at finde sted.

Om vinteren er der rig mulighed for at bruge tiden på sjove udendørs aktiviteter, og der er masser forskellige ting at tage sig til. Det vigtigste er, at du husker at iføre ungerne termotøj til børn, så de kan holde varmen, mens I befinder jer udenfor i vinterkulden.

#1: Gå på opdagelse i skoven

Skoven er smuk om sommeren, men den tager sig mindst lige så godt ud om vinteren, når sneen er faldet. Det er derfor den perfekte destination til en hyggelig skovtur, hvor der er mulighed for at gå på opdagelse i vinterlandskabet.

Der findes mange forskellige skove i Danmark, og hvis I ikke bor i nærheden af en, kan I altid gøre det til en hyggelig heldagstur, når I tager på skovtur. I kan eventuelt tage en kælk med, så I kan besøge en kælkebakke i nærheden også.

#2: Byg en hyggelig iglo

Hvis sneen er faldet, er der rig mulighed for at lege med sne. Er I blevet trætte af at bygge snemænd, kan I i stedet gå i gang med at bygge en iglo. Der findes mange fremgangsmåder, og det kan være en god idé at finde inspiration på nettet.

I kan enten bygge en simpel iglo, hvor der lige er plads til et par personer, eller I kan gå hele vejen og bygge en mere avanceret model. Hvis I har mod på det, kan I eventuelt gøre plads til en lille bålplads i midten, så I har noget at lune jer på.

Vær opmærksom på, at der skal være hul i taget, hvis I bygger en bålplads. På den måde kan røget komme ud af igloen, når den stiger til vejrs. Herudover skal du huske på, at børnene ikke må være i igloen alene.

#3: Besøg den lokale kælkebakke

Der er ikke noget, der er sjovere end at kælke, når man er barn. Derfor vil det med garanti blive en succes, hvis I besøger den lokale kælkebakke. Sørg for, at I har valgt en ordentlig kælk, som har bremser, så der ikke sker ulykker undervejs.